Hvem skal man kontakte efter et dødsfald? En praktisk guide til myndigheder og instanser
Hvem skal man kontakte efter et dødsfald? En praktisk guide til myndigheder og instanser
Når et menneske dør, står de pårørende ikke kun med sorg og savn, men også med en række praktiske opgaver, der skal håndteres. Midt i det følelsesmæssige kaos kan det være svært at overskue, hvem man skal kontakte, og i hvilken rækkefølge tingene skal gøres. Denne guide giver et overblik over de vigtigste myndigheder og instanser, du skal have fat i efter et dødsfald – og hvad du skal være opmærksom på undervejs.
Først: Læge og dødsattest
Det første skridt er altid at få en læge til at bekræfte dødsfaldet. Hvis dødsfaldet sker på et hospital eller plejehjem, sørger personalet for at tilkalde en læge. Sker det derimod i hjemmet, skal du selv kontakte lægevagten eller den afdødes egen læge.
Lægen udsteder en dødsattest, som er nødvendig for, at dødsfaldet kan registreres i CPR-systemet. Uden denne attest kan ingen af de efterfølgende skridt gennemføres.
Anmeld dødsfaldet til kirkekontoret
Når dødsattesten er udstedt, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde boede. Det skal ske senest seks hverdage efter dødsfaldet. Anmeldelsen kan foretages af de pårørende, men i praksis hjælper bedemanden ofte med at udfylde og indsende de nødvendige oplysninger digitalt via borger.dk.
Kirkekontoret registrerer dødsfaldet i CPR og udsteder en dødsanmeldelse, som danner grundlag for både begravelse, skifteret og eventuelle udbetalinger fra forsikringer og pensioner.
Kontakt bedemanden – hjælp til det praktiske
En bedemand kan være en stor hjælp i den første tid. De kan tage sig af mange af de praktiske opgaver, herunder:
- Kontakt til kirkekontor og præst
- Bestilling af kiste, urne og blomster
- Planlægning af begravelse eller bisættelse
- Transport af afdøde
- Hjælp til dødsanmeldelse og kontakt til myndigheder
Det er frivilligt, om man vil bruge en bedemand, men mange vælger det for at få støtte i en svær tid.
Skifteretten – arveforhold og boopgørelse
Når dødsfaldet er registreret, får skifteretten automatisk besked. Skifteretten kontakter derefter de nærmeste pårørende for at afklare, hvordan boet skal behandles. Der findes flere muligheder:
- Privat skifte, hvor arvingerne selv står for fordelingen af boet.
- Bobestyrerbehandling, hvor en advokat udpeges til at håndtere boet.
- Uskiftet bo, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der ønsker at vente med at dele arven.
Skifteretten vejleder om, hvilke dokumenter der skal indsendes, og hvordan processen forløber.
Kontakt til kommunen
Kommunen får automatisk besked om dødsfaldet, men der kan stadig være forhold, du skal tage stilling til:
- Bolig og ejendele – hvis afdøde boede i en lejebolig, skal lejemålet opsiges, og boligen ryddes.
- Hjælpemidler – fx rollator, kørestol eller plejeseng skal afleveres tilbage.
- Ydelser og pension – kommunen stopper automatisk udbetalinger, men det kan være nødvendigt at kontakte dem for at afklare eventuelle tilbagebetalinger eller efterladte ydelser.
Kommunen kan også vejlede om begravelseshjælp, som kan søges gennem Udbetaling Danmark.
Banker, forsikringer og pensioner
Når dødsfaldet er registreret, bliver afdødes konti som regel spærret, indtil skifteretten har truffet afgørelse. Det betyder, at du ikke må hæve penge fra kontoen, før du har fået tilladelse.
Det er en god idé at kontakte:
- Banken, for at få overblik over konti, lån og eventuelle forsikringer.
- Pensionsselskaber, da mange ordninger indeholder en livsforsikring eller udbetaling til efterladte.
- Forsikringsselskaber, fx ulykkes- eller livsforsikringer, som kan have betydning for økonomien.
Husk at have dødsattesten klar, da den ofte skal vises som dokumentation.
Arbejdsgiver og fagforening
Hvis afdøde var i arbejde, skal arbejdsgiveren informeres hurtigst muligt. De kan hjælpe med at afvikle løn, feriepenge og eventuelle forsikringsordninger. Det kan også være relevant at kontakte fagforeningen eller a-kassen, som ofte har ordninger for efterladte.
Digital post og abonnementer
Efter dødsfaldet fortsætter den afdødes Digital Post med at modtage beskeder fra myndigheder. Som pårørende får du adgang via skifteretten, når du er registreret som bobestyrer eller arving.
Derudover skal du huske at afmelde:
- Abonnementer (telefon, internet, aviser)
- Medlemskaber og streamingtjenester
- Eventuelle sociale medier – mange platforme tilbyder at omdanne profiler til mindesider.
Læs også:
En trinvis proces – tag ét skridt ad gangen
Selvom der er mange praktiske ting at tage sig af, behøver du ikke gøre det hele på én gang. Start med det mest presserende – læge, kirkekontor og bedemand – og tag derefter kontakt til skifteretten og de øvrige instanser. Mange myndigheder samarbejder digitalt, så du ikke skal sende de samme oplysninger flere steder.
Det vigtigste er at give dig selv tid. Det praktiske kan ordnes, men sorgen kræver ro og omsorg. Brug de mennesker omkring dig, og bed om hjælp, når du har brug for det.
Læs også:
